at klaske vb. -r, -de, -t

at klaske [ZklasgS] vb. -r, -de, -t

ORDKLASSE: udsagnsord

BØJES: klasker, klaskede, klasket

DELES: kla-ske

1 = slå med flad hånd
· klaske nogen i enden
· klaske nogen i enden
· han klaskede ham i ryggen
· Otto klaskede hende over fingrene
· klaske nogen venskabeligt på skulderen
· klaske sig på lårene af grin

2 = smide noget så det giver en smældende, plaskende lyd
· klaske ngt {i/..} ng(t)
kaste noget og ramme nogen el. noget el. slå noget mod hinanden så der lyder et klask ¯
· hun klaskede kluden i ansigtet på ham
· klaske lidt creme i hovedet
· hun klaskede vasketøjet op på bordet
· hun klaskede rapporten ned på bordet
· han klaskede sine håndflader mod hinanden