at klare vb. -r, -de, -t

at klare [ZklH·P] vb. -r, -de, -t

ORDKLASSE: udsagnsord

BØJES: klarer, klarede, klaret

DELES: kla-re

1 = være i stand til at udføre el. gennemføre noget
¯ jeg kan ikke klare flytningen alene
¯ han klarede alle problemerne
¯ godt klaret!

2 = kunne lide nogen el. noget;
= tåle, udholde, holde ud
¯ hun kan bare ikke klare sin svigerfamilie

3 = gøre mere klar
¯ han klarede stemmen

4 det klarer op
= det bliver bedre vejr
¯ det regnede hele formiddagen, men senere klarede det op

5 klare op
= se gladere ud
¯ hans ansigt klarede op i et stort smil